I terapien er der ansat en beskæftigelsesvejleder, og ikke sjældent er der en ekstra hjælper. Terapien har åbent alle hverdage fra kl. 9.30 til kl. 15.30.
Terapien tilbyder forskellige former for aktiviteter f. eks håndarbejde, kortspil, og oplæsning. Gåture i nærområdet eller køreture ud i det blå er også på programmet. I terapien lægger vi udover hyggen også vægt på at vedligeholde og optræne vores borgere motoriske og kognitive færdigheder.
Formiddagskaffe kl. 10
Eftermiddagskaffe kl.14.15.
Vi afholder 4 faste arrangementer om måneden: Bankospil m/kaffe og småkager, gudstjeneste m/kaffe og kage, ”syng sammen arrangement” m/kaffe, der spilles op til dans for dem, der har lyst til en svingom. Det er gratis at deltage udover køb af bankoplader.
Du kan få et overblik over arrangementerne på terapiens "Det sker...", som fordeles til alle beboere, hænger på opslagstavlerne og på forsiden af vores hjemmeside.
De fleste af vores aktiviteter foregår i Fællesrummet eller i et af de tilstødende lokaler.