Din indflytning på plejehjem
Indflytning på plejecentret er du og dine pårørende selv ansvarlige for. Har du spørgsmål i forbindelse med din indflytning, er du selvfølgelig altid velkommen til at henvende dig til plejecentret. Du kan uden tvivl også finde svar på nogle af dine spørgsmål her på hjemmersiden.
I dagene umiddelbart efter din indflytning vil dine kontaktpersoner på plejecentret være særlige opmærksomme og behjælpelige i forhold til, hvad der kan være af forskellige problemstillinger, der skal håndteres i forbindelse med din indflytning på plejecentret. De vil introducere dig til livet på plejecentret, og de vil vise dig plejecentrets forskellige tilbud og muligheder.
Efter tre måneder følger vi op på din indflytning. Dine kontaktpersoner afholder et lille møde med dig og evt. dine pårørende, hvor vi taler om din indflytning og om dine oplevelser den første tid på plejecentret. Vi ser på, om der er ting, vi i fællesskab måske kan tilrettelægger på en lidt anden måde fremover.